Roskilde Festival er andet end musik. Det er en fuldt udviklet by der fungerer i 8 dage. Byen Roskilde Festival er Danmarks femtestørste by. Med mere end 100.000 indbyggere er den lige nu oppe i fulde omdrejninger.
Musik er universel og frisættende. Dét er også udgangspunktet i planlægningen af byen Roskilde Festival som en universelt appellerende og frisættende by, der har mange af de kvaliteter, som vi drømmer om i vores traditionelle byer, som vi lever i året rundt.
Kan erfaringerne overføres? Det viser arkitekt Jes Vagnby i bogen ’Midlertidig arkitektur og fysisk planlægning på Roskilde Festival”at de kan. Jes Vagnby, der i 10 år har været Stadsarkitekten i Byen Roskilde Festival, peger på nye veje at gå i byudviklingen og omdannelsen af vores byer.
Et af nøglebegreberne er midlertidighed. Med Byen Roskilde Festival som case bliver begrebet foldet ud i teori og praksis. Jes Vagnby viser hvordan byens liv og fysiske strukturer er gensidigt skabende forudsætninger for hinandens optimale udfoldelse og at dette samspil kun kan findes sted i en udvidet form for bydemokrati.
Byen Roskilde Festival opstår af de potentialer, som de mange publikummer borgerne har, og som de kun kan udfolde i involverende processer, som giver publikum mulighed for at deltage og være medskabere af byens socialiserende funktion, bærende værdier, fysiske struktur og mentale kvaliteter:
Socialt ved at interagere med hinanden og med de fysiske rammer, der er planlagt til at styrke mødet, samværet og dialogen mellem mennesker.
Holdningsmæssigt ved aktivt at indgå i eksempelvis ved at forene social og miljømæssig bæredygtighed, ved at bosætte sig i specifikke temaområder eller ved at støtte årets humanitære fokus.
Fysisk ved at deltage i etablering og udvikling af rum og installationer.
Mentalt ved at forene sanselighed, bevægelse og rum.
Det er nogle af de fokusområder, der er arbejdet intensivt med i planlægningen af Roskilde Festival, der er en by der dannes og formes af publikum. Byen Roskilde Festival genskabes hvert år i en eksperimenterende processer, der kaldes midlertidig arkitektur.
Bogen viser, at de brugerinvolverende processer kan bruges i vores almindelige byer.