top of page

DYRK HØJER

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Tønder Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen – og en del af disse penge går til en byomdannelse af Højer.

 

Højer er en marskby – beliggende helt mod vest bag digerne i Tønder Kommune. Byen er på flere måder en unik by. Den ligger ved Vidåen, omgivet af marsk og Vadehav, diger og marker, og har en placering, som ingen anden by i det danske Vadehavsområde. Engang var Højer udgangspunkt for en travl handelshavn, travle virksomheder og turisme, men den tid er længst forbi. Med Tøndermarsk Initiativet har Højer fået en unik mulighed for at bruge det som løftestang og dermed vende en negativ udvikling til gavn for lokalsamfund og Kommune.

I samarbejde med byens borgere og lokale aktører har vi arbejdet med at finde ind til den nuværende kerne af Højer og definere fremtidige visioner og initiativer. Vi fandt frem til, at der skulle arbejdes med følgende fem indsatsområder;

  • Kultur- og bygningsarv

  • Naturoplevelser

  • Kunst- og kunsthåndværk

  • Unge i Højer

  • Smag Marsken

Udviklingsforløbet kulminerede i en ’Fællesaften i Højer’ fredag 10. juni 2016, hvor hele byen var inviteret. Spejlhuset blev indviet, der bliv inviteret til koncert i Højer Kirke og de unge sluttede aftenen af med en performance klædt i hvide dragter. Det var en fantastisk aften. På den måde var Tegnestuen med til at kickstarte og igangsætte en ny dialog mellem borgere og aktører om udviklingen af Højer.

Projektnavn:   Dyrk Højer

Projekttype:   Byudvikling

Lokation:   Højer, Tønder Kommune
Årstal:   2015-2017
Status:   Afsluttet
Opdragsgiver:   Tønder kommune og Region Syddanmark

 

 

RAPPORTER

Skærmbillede 2018-09-28 kl. 16.39.17.png
Skærmbillede 2018-09-28 kl. 16.54.02.png
Skærmbillede 2018-09-28 kl. 16.56.47.png
bottom of page