top of page

ROSKILDE FESTIVAL

Jes Vagnby Arkitekter har været stadsarkitekt på Roskilde Festival fra 1999-2010. I arbejdet med Roskilde Festival har fokus været at afprøve en arkitektur, der dyrker samspillet mellem sociale, kropslige og mentale udfoldelser, både på byniveau og i forhold til det intime byrum. 

Målet med den fysiske planlægning af Roskilde Festival har været at skabe en stemning, der genererer energi til, at den enkelte festivaldeltager oplever en mental frisættelse - og dermed får overskud til at indgå i skabende processer eller interagere med kunstneriske installationer. På den måde intensiveres mødet mellem mennesker. 

 

Roskilde Festival minder på mange måder om en virkelig by med alt, hvad den indeholder af hovedveje og gader, kvarterer, pladeser, nærmiljøer, boligområder, restauranter, supermarkeder og shopping. Den væsentlige forskel er, at byen er midlertidig og planlægges ud fra et værdisæt, der sætter mennesket og det sociale rum i centrum. 

Udviklingen af den midlertidige by Roskilde Festival - fysisk og identitetsmæssig – har fulgt to hovedspor: 

 

  1. Festivalen skal være et inkluderende frirum som festivalgæsterne kan involvere sig i på eget initiativ, og derved være med til at skabe festivalen. Særligt de første fire dage af festivalen er baseret på gæsternes initiativ.
     

  2. Festivalens fysiske udformning skal understøtte det menneskelige møde gennem begreber som kaos, 4+4, musik, samvær, your mind - your moves, agora, mellemrum, New York, stemningszoner, communities, individualitet/ fællesskab med mere.


Tegnestuen har udgivet en bog om arbejdet med udviklingen af Roskilde Festival, ’Midlertidig Arkitektur på Roskilde Festival’ .

Projektnavn:   Roskilde Festival

Projekttype:   Festival & Begivenhed

Lokation:   Roskilde Kommune
Årstal:   1999-2010
Status:   Afsluttet
Opdragsgiver:   Roskilde Festival

 

 

INTERNATIONAL OMTALE 

Skærmbillede 2018-10-03 kl. 16.34.56.png
bottom of page