top of page

SKIVE FESTIVAL

Skive Festival startede tilbage i 1993, hvor tre unge mænd fra Skive gik sammen om at lave et en-dags arrangement, fordi de mente, at der skete for lidt i Skive. Dengang kom der 5.000 mennesker. I løbet af årene har festivalen udviklet sig til at vare fire dage og da festivalen var på sit højeste, var der omkring 17.000 personer, der gæstede festivalen.

 

Desværre stod festivalen i 2012 til at lukke og slukke efter at have være økonomisk udfordret gennem flere år. Festivalen blev reddet på målstregen og har siden arbejdet hårdt på at komme tilbage med nye dygtige folk i spidsen. I 2017 indgik Tegnestuen et samarbejde med Skive Festival og Skive Kommune om at komme med anbefalinger til udviklingspotentialer. Her arbejdede vi bl.a. med følgende elementer:
 

  • Festivalens vision, indhold og identitet

  • Udviklingsstrategi

  • Kommunikation og markedsføring

  • Fysisk- og æstetisk planlægning

  • Miljø og Bæredygtighed

  • Synergi til Skive by og Skive Kommune med fokus på turisme- og erhvervsudvikling samt bosætning.

 

Der er ingen tvivl om at Skive Festival har et godt fundament, bygger på gode idéer og så ligger den ikke mindst helt unikt placeret mellem skov og fjord. Festivalen har et stort udviklingspotentiale. Et udviklingspotentiale der også rækker langt ud i Skive by og Skive Kommune.

 

Tegnestuen har afleveret første etape af udviklingsarbejdet og ser frem til et videre samarbejde.

Projektnavn:   Skive Festival

Projekttype:   Festival & Begivenhed

Lokation:   Skive Kommune
Årstal:   2017
Status:   Igangværende
Opdragsgiver:   Skive Kommune

bottom of page