SMAG PÅ MARSKEN
Det er bevist forskningsmæssigt og i praksis, at lokal fødevareudvikling kan skabe fornyet liv og identitet i lokalsamfundene. Lokal fødevareudvikling handler ikke kun om markedsføring og om at ændre og styrke virksomhedernes håndtering og forståelse af fødevarekvalitet - det handler i lige så høj grad om at ændre og træne forbrugerens madvaner og forudsætninger for at forstå kvaliteten af lokale fødevarer.
I forbindelse med arbejdet vedr. udvikling af et fødevarekoncept for Tønder Kommune har Tegnestuen også haft fokus på indsatser, der involverer, giver medbestemmelse og lægger op til dialog om mad og måltider, således at lokalbefolkningen i Tønder Kommune bliver klogere på lokale råvarer og fødevareoplevelser.
I forbindelse med begivenheden Smag på Marsken 2017 og 2018, der foregår i Højer, har Tegnestuen haft et særligt fokus på at introducere nye måder at tilberede lam og lokale råvarer. Lørdag 25. september 2018 resulterede det blandt andet i et samarbejde med Madkulturen og deres rullende madværksted, hvor lokale kunne komme i køkkenet med professionelle kokke og få de lokale råvarer til at blive til et skønt måltid. Der var over 100 personer igennem madværkstedet, som lærte at tilberede en lækker ret med lokalt lammekød, grøntsager, mejeriprodukter og lokale urter.
Projektnavn: Smag på Marsken
Projekttype: Festival & Begivenhed
Lokation: Tønder Kommune
Årstal: 2017-2018
Status: Afsluttet
Opdragsgiver: Tøndermarsk Initiativet og Tønder Kommune
Samarbejdspartnere: Madkulturen






